En helt billedlig forklaring af hvad Linux er og ikke er.
Engang hørte vi om biler, men vidste egentlig ikke hvad det var. Efterhånden begyndte de, at dukke op i gadebilledet. Vi så hvad de blev brugt til og at det i starten, kun var meget få der brugte dem. Snakken gik, om hvilken djævelskab det var, der umuligt kunne have nogen form for berettigelse. Og flere sværgede, at de aldrig ville benytte sig af en sådan. Men efterhånden hørte vi, om nogen der havde en bil og måske, var det ligefrem en i familien. Med tiden, kom vi dog tættere på bilerne, lærte at leve med dem og havde måske ligefrem gavn af dem.
Inden længe, blev de en fast del af hverdagen, enten for en eller flere, af de opgaver de blev brugt til eller fordi vi selv havde anskaffet en og brugt den flittigt hver dag.
Sådan kom bilen til verden og lidt på samme måde, gjorde Linux, rent billedligt fortalt. Jeg vil prøve, rent billedligt, at fortælle hvad Linux egentlig er og ikke er, og forhåbentligt få afklaret en del af de misforståelser og/eller mistro som er opstået.
Hvad er Linux så?
Linux er det, der får computeren til at gøre det, du vil have den skal gøre. Linux er billedligt beskrevet, det der for en bil til at gøre, som du vil have den skal gøre. F.eks. det der ligger imellem det, at en person drejer på rattet og at hjulene så gør det. Så hvis alle de hårde dele i din computer er bilmotor, aksler, blinklys osv. så er rattet, pedaller, gearstang osv. din mus og tastetur. Nu ser alle biler bare ikke ens ud eller er lavet af det sammen, så det tager jeg senere.
Men kort sagt, er Linux det der for tingene i en bil, til at gøre som vi ønsker det. Det vi kalder for styresystemkernen, altså essensen af det at få bilen til at lystre. Mere præcist er Linux et operativsystem, der kan kommunikere med din computer.
Udviklingen af Linux-kernen, styresystemkernen, blev oprindeligt udviklet af finnen Linux Torvalds i 1991, da han søgte noget der var mere fleksibelt og brugervenligt. Kildeteksten, dvs. alt programmeringen, frigav han til andre, som efterfølgende skrev deres egne tilføjelser, hvilket i takt med Internettets udbredelse, tog fart og i dag er grundstenen i alle Linux distributioner. Begrebet distributioner beskriver jeg senere i denne artikel.
Den største styrke ved Linux er, at det er såkaldt Open-Source, hvilket frit oversat til dansk, betyder åben kilde. Alle har adgang til programmeringen, kan tilpasse, rette, udvikle og videre distribuere den, så længe det sker under GNU licensen. ( Se http://fundanemt.com/gpl_da.html )
Linux-kernen kaldes i daglige tale, bare for kernen eller på engelsk kernel, da det grundlæggende er hvad det er. Kernen i et utal af Linux distributioner.
I september 1991 frigav Linus Thorvalds, Linux-kerne version 0.01, som dengang var 10.239 linier kildetekst/programmering. Den 24. december 2008, blev Linux-kerne version 2.6.28 frigivet og indeholder 10.195.402 linier kildetekst.
EU betalte i 2006 for en undersøgelse af hvor meget det ville koste hvis, Linux kerne version 2.6.8 skulle udvikles helt fra bunden af. Det ville have kostet ca. 6,7 milliarder danske kroner, hvilket meget godt illustrere de mængder af frivilligt arbejde, udviklere af kernen udfører. Mange virksomheder har udviklere ansat, som bidrager til kerne udviklingen, som regel fordi de ønsker, at bestemte produkter skal fungere sammen med Linux, mens andre gør det for at støtte et godt, stabilt og gratis operativsystem.
Linux-kernens kildetekst, source code på engelsk, er billedligt forklaret, en stor bog af opskrifter på hvordan der kommunikeres med hardware, alle de fysiske ting i computeren. Der står f.eks. hvordan der kommunikeres med computerens processor, altså motoren og da der findes et utal af forskellige motorer, skal de ikke bruges alle sammen, men kun lige den type som sidder i vores computer. Det samme gælder for de andre ting man har i sin computer. Altså skal alt det andet sorteres fra eller rettere vi tager kun lige de opskrifter, vi skal bruge til vores computer. Alle de programmeringslinier skal så samles og oversættes til noget computeren kan forstå, nemlig maskinkode. Det kaldes for kompilering og betyder egentlig bare at oversætte.
Alt efter hvad det er for en computer vi har og hvad vi skal bruge den til, så kan den kompilerede kerne svinge meget i størrelse. Jo mindre den er, desto mindre kan den, men er hurtigere at læse for computeren. Lidt som en gammel trehjulet BMW Isetta fra 1959, der faktisk ikke var andet end en lille boble med en stor dør foran, 2 små sæder, en motor direkte på baghjulet og absolut ingen form for luksus. Den var meget begrænset i anvendelse, men den fyldte ingenting, vejede ingenting og var let at betjene. Omvendt ville en stor tung lastbil, med mange anvendelses muligheder, sovekabine, radio og tv fylde meget mere, veje et ondt år og kræve meget viden for at betjene. Det samme gør sig nogenlunde gældende for Linux-kernen når den er kompileret.
Nu er det de færreste Linux brugere, der selv sidder og vælger opskrifterne til deres operativsystem. Det lader de den Linux distribution de har valgt om at gøre automatisk. Men hvad en distribution så egentlig er, kommer jeg til nu.
Hvad er en Linux distribution?
Nu vælger jeg billedligt at vende tilbage til bilen, da en Linux distribution kan betragtes som alt hvad der for tingene i en bil, til af gør som vi vil have det skal. Motoren har vi allerede placeret som processoren, men der er også en strømforsyning, som vi kan kalde for brændstoftilførselen. En bilradio, el-ruder, blinklys osv. Hvordan bilen ser ud udvendigt, kan vi kalde for computer kabinettet og sådan kan vi blive ved. Men alt dette skal der også bruges noget mere kildetekst til, hvilket er en endnu større bog af opskrifter, hvor Linux-kernen kun er en del af det. Men det er den del, alt andet skal bruge for at kunne fungere. Blandt de meste kendte distribuer er Ubuntu og Debian. Nogle distributioner kan rigtig meget forskelligt, som kræver en større Linux-kerne som ved hvordan det skal gøres. Nogle distributioner vælger at tilpasse kildeteksten til Linux-kernen, så den kan håndtere mere, end den der oprindeligt er frigivet eller måske bare på en anden måde. Der findes f.eks. nogle biler hvor ruderne er el-betjente og andre hvor det er manuelt. Det samme gør sig gældende for computere.
Nogle distributioner vælger automatisk at kompilere Linux-kernen, så den kan håndtere rigtig meget, både vinterdæk, sommerdæk og terrændæk, mens andre begrænser det til racerdæk. Og ud over Linux-kernen, skal alle programmerne, brugergrænsefladen og mere kompileres til maskinkode, så computeren forstår det. Brugergrænsefladen er det vi benytter, for at betjene computeren. Alle de handlinger vi foretager os, omsættes til ordre som programmerne forstår, som så igen oversættes til et sprog Linux-kernen forstår.
Den grafisk repræsentation af brugergrænsefladen, selve skrivebordsmiljøet, på engelske kaldet for GUI, er der hvor vi har knapper, billeder, små ikoner osv., ligger oven på operativsystemet.
Der er også en tekstbaseret grænseflade, kaldet for en prompt, hvor vi kan skrive ordre til programmerne eller endda direkte til Linux-kernen. Det er den meste direkte måde at benytte Linux på, men også den farligste, da der ikke altid er den samme logiske afgrænsning af valgmuligheder, som i den grafiske brugergrænseflade. Det kan dog være nødvendigt hvis et program eller en funktion ikke fungere helt korrekt.
Der findes flere forskellige grafiske brugergrænseflade, nogen mere anderledes end andre, men blandt de mest brugte er Gnome, KDE og Xfce. Største forskel er nogle af de programmer der kan benyttes, den grafisk opbygning, hvor intuitivt det er at bruge og ikke mindst hvilke sprog der kan vælges. Der er dog en mængde af programmer som benyttes på tværs af distributioner, f.eks. OpenOffice som er en samling af programmer tilsvarende dem, der findes i Microsoft Office.
Men nu benyttes Linux ikke kun med grafiske brugergrænseflader eller til tekstbehandling, men lige så meget til servere, som er computere der er meste bruges til at levere det indhold, vi finder på Internettet. Linux bruges i stigende grad til elektroniske redskaber, som f.eks. tv-fjernbetjeninger, mobiltelefoner og GPS i biler.
Så alt efter behov, ønsker, kundskaber og computer, skræddersyes et operativsystem bestående af en Linux-kerne, en distribution med eller uden grafisk brugergrænseflade og en række af programmer efter eget valg eller behov. Alt sammen vokset ud af de 10.239 linier kildetekst som 21 årige student Linus Thorvalds skrev i 1991. Ved at lade alle bruge det gratis, skrive tilføjelser, ændringer osv. uden vederlag eller belønning, udover tilfredsstillelsen af at bidrage, startede Linus Thorvalds det Linux der i dag, kan tage konkurrencen op med Microsoft Windows.
Hvad er Linux så ikke?
Det er ikke en bil, som jeg har sammenlignet med og det er heller ikke så meget andet, men vigtigst af alt er det ikke Microsoft, Mac eller UNIX. Den største forskel er hvilke programmer der kan benyttes med Linux. Eks. kan der ikke køres Microsoft Office, spilles Call of Duty fra Activision eller benyttes SummaSummarum's økonomisystem, da deres kildetekst er skrevet til at bruge Microsoft Windows. En lille bemærkning her vil være, at langt den overvejende del af programmerne til Microsoft Windows, er kompileret når de købes. Det forhindre først og fremmest andre i at læse den oprindelige kildetekst, men betyder også at det er lettere at installere under Windows, når altså det virker!
Der findes også en stigende mængde af, Open-Source programmer til Windows, som efterhånden er af så god kvalitet, at der er reelle alternativer.
Der er dog undtagelser til det med, at programmer der er skrevet til Windows, ikke virker til Linux og her kommer Wine på banen. Wine er software til bla. Linux, der kan afvikle programmer skrevet til Windows, på samme måde som Windows, uden at kræve væsentlig flere ressourcer. Wine er bedst beskrevet i en artikel for sig selv, så det vil jeg undlade her.
De sidste ord
er helt sikkert ikke sagt, skrevet eller tænkt om Linux og de sidste holdninger er ikke skiftet. Og som på så mange andre områder, hvor der findes alternativer, vil der altid være nogle for og andre imod. Personligt tror jeg selv, at det er det brændstof der driver Linux udviklere og altid vil motivere til at gøre det endnu bedre end andre operativsystemer.
Men som mange andre områder, hvor der er meningsforskelle og præferencer, vil der også være nogen der afviger fra sandheden når de argumentere, hvad enten det er for eller imod. Her til kan jeg kun tilskynde, at man danner sine egne meninger og førstehånds erfaringer ved at prøve Linux. Og igen er det som med biler. En tur ned for enden af vejen og tilbage igen, er tyndt et beslutningsgrundlag.
