Vedtægter
for


Navn, Hjemsted og Formål

§1.1  Foreningens navn er OpenSOVS - Open source i Syd -og VestSjælland, i daglig tale kaldet OpenSOVS.

§1.2  Foreningen er hjemhørende i Næstved Kommune

§1.3  Foreningen vil arbejde for udbredelsen og anvendelsen af Fri Software1 også kendt under navnet Open Source.

§1.4  Foreningen har til formål, at udbrede kendskabet til Open Source og Åbne Standarder.

§1.5  Endvidere at være et alment oplysende forum, inden for foreningens interesseområder.

§1.6  Foreningen er ikke partipolitisk eller religiøst orienteret.

§1.7  Foreningen overholder dansk lovgivning.

Medlemskab

§2.1  Medlemskab af OpenSOVS står åbent for alle, der sympatiserer med foreningens formål og intentioner.

§2.2  Indmeldelse sker skriftlig til foreningens formand eller kasserer. Der skal på forlangende kunne fremlægges gyldig dokumentation for ægtheden af medlemmets identitet, samt registrerede folkeregisteradresse.

§2.3  Udmeldelse af foreningen sker ligeledes skrifligt til formanden eller kasseren.

§2.4  Et medlem der trods gentagne påmindelser undlader at betale kontingent ud over 6 mdr., mister sit medlemskab.

§2.5  Bestyrelse kan fratage et medlem medlemskabet, såfremt den pågældende ved sin adfærd i skrift, tale eller handling skønnes at skade foreningens omdømme.

§2.5 stk. a.  Herunder deling af ophavsretsligt beskyttet materiale uden gyldig tilladelse. En overtrædelse heraf vil medføre øjeblikkelig bortvisning samt politianmeldelse.

§2.6  Der afholdes medlemsmøde i foreningen mindst 3 gange hvert halvår. Medlemsmøde indkaldes af bestyrelsen. Det pålægges bestyrelsen at tilstræbe ugentlige møder eller aktiviteter for medlemmer og interesserede.

Generalforsamlingen

§3.1  Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

§3.2  Den ordinære generalforsamling afholdes årlig med maksimalt 14 måneders mellemrum.

§3.2 stk. a. Det skal tilstræbes at generalforsamlingen afholdes i sidste uge af Maj.

§3.3  Indkaldelse til generalforsamlingen sker skriftlig til hvert medlem med mindst 6 ugers varsel.

§3.4  Intet medlem kan afgive mere end en stemme. Der kan ikke afgives stemme ved fuldmagt. Stemmen er personlig.

§3.5  Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, hvis et flertal af bestyrelsen eller mindst 25 % af foreningens medlemmer kræver det.

§3.6  Skriftlig indkaldelse skal da finde sted med et varsel på 2 – 4 uger.

§3.7  Adgangs- og stemmeberettigede til generalforsamlingen er medlemmer, hvis kontingent for det indeværende kontingent-år er betalt.

§3.8  Hvert medlem har én stemme og afgørelser træffes ved almindeligt flertal. I tilfælde af stemmelighed skal bestyrelsen træffe en afgørelse på generalforsamlingen.

§3.9  Valg og øvrige afstemninger på generalforsamlingen (gælder også ekstraordinære generalforsamlinger) kan ske ved håndsoprækning, men skal ske skriftligt, såfremt blot eet medlem forlanger det. Afstemning kræver fysisk tilstedeværelse.

 

§4.1  Generalforsamlingen åbnes af bestyrelsesformanden eller det medlem af bestyrelsen, som en enig bestyrelse har valgt hertil.

§4.2  Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent, referent og stemmetæller.
  2. Konstatering af antal stemmeberettigede.
  3. Beretning af formand.
  4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
  5.  Behandling af indkomne forslag.
    a) Herunder fastsættelse af medlemskontingent.
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen (genvalg er muligt).
  7. Valg af revisor og suppleanter (igen er genvalg muligt).
  8. Eventuelt.

§4.3  Forslag der ønskes behandlet under dagsordenens punkt 5, skal være indsendt senest 3 uger før generalforsamlingen. De fremsendte forslag skal formidles til medlemmerne senest 1 uge før generalforsamlingen.

§4.4  Valg til bestyrelse gælder for 2 år, mellem 2 ordinære generalforsamlinger.

Foreningens finansielle forhold.

§5.1  For foreningen hæfter alene dens formue. Klausuler på gaver til foreningen skal respekteres.

§5.2  Foreningen får sine midler fra:

§5.3  Medlemskontingentets størrelse fastsættes på den årlige generalforsamling eller ved vedtagelse på en ekstraordinær generalforsamling.

Organisation og ledelse.

§6.1  Bestyrelsen konstituerer sig selv.

§6.2  En komplet bestyrelse består af en formand, en kasserer og minimum to menige medlemmer. Endvidere vælgers der to suppleanter.

§6.3  I tilfælde af stemmelighed har formanden 2 stemmer.

§6.4  Foreningens administration og drift varetages af bestyrelsen. Bestyrelsen varetager følgende opgaver:

§6.5  Såfremt foreningen opretter en (eller flere) studiekreds(e), kræver dette også en leder. Denne leder kan vælges fra bestyrelsen eller blandt de menige medlemmer.

§6.6  Kassereren fører foreningens regnskab og dermed kontingent-opkrævning. Regnskabet følger kalenderåret. Senest en måned før generalforsamlingen forelægges det reviderede regnskab for bestyrelsen.

§6.7  Regnskabet forelægges på generalforsamlingen til godkendelse.

§6.8  Kassereren holder medlemskartoteket ajour.

§6.9  Kontingentet opkræves 1 gang årligt, bestyrelsen beslutter senest rettidige indbetalingsdato. Denne kommunikeres til samtlige medlemmer med mindst 1 måneds varsel.

Ændring af foreningens vedtægter

§7.1  Ændring af foreningens vedtægter kan kun ske på en generalforsamling.

§7.2  Forslag skal bekendtgøres som anført i §4.punkt 3. og skal være indsendt senest 3 uger før generalforsamlingen. Forslaget anses for vedtaget, såfremt der er simpelt flertal herfor.

Opløsning af foreningen.

§8.1  Opløsning af Foreningen OpenSOVS skal besluttes med 2/3-deles flertal på 2 (to) på hinanden følgende generalforsamlinger.

§8.2  I tilfælde af grov misligholdelse af foreningens vedtægter anses foreningen som opløst medmindre andet vedtages på en ekstraordinær generalforsamling.

§8.3  Opløses foreningen, skal et eventuelt overskud efter betaling af alle passiver tilfalde ”FSFE - Free Software Foundation Europe”.

Således vedtaget på generalforsamlingen d. 28. maj 2009

1Ved Fri Software forstås software der er frigivet under en GPL-lignende licens hvor rettighedshaveren tillader offentlig gennemgang, tilretning og modifikation af kildekoden.



 
 

Få hjælp

Er du nysgerrig omkring hvad open source er, og hvorfor det er godt at bruge?
Eller måske er du allerede bruger og kørt fast? Du er måske også superhaj og ønsker at hjælpe?

Uanset hvad din baggrund er, er du altid velkommen hos os.

Mødeaftener

Vi tilstræber os på at holde ét ugentligt torsdagsmøde 18:00 - 22:00 (med forbehold for helligdage og ferier selvfølgelig).

Der vil desuden blive afholdt arrangementer og foredrag løbende både til faste mødeaftener, men også andre dage.

I tilfælde af aflysning eller ændring af en mødeaften vil det blive annonceret her på forsiden.

Find os

Der er ikke planlagt nogle møder pt.